FAQs

Ofte stillede spørgsmål – om HØF

 – Kan jeg bestille en kasse uden at være medlem?
Ja, det kan du. Du kan bestille en prøvekasse, hvis du gerne vil se, hvad der er i kasserne. Indholdet i kassen varierer efter årstiden. Indbetal 100 kr. på vores konto (bankoverførsel eller MobilePay 11075) og send en mail til bestilling@hoef.dk.

– Jeg vil gerne være medlem, men jeg ved ikke om jeg har tid. Hvor meget skal jeg bidrage?     
Det er meget individuelt, hvor aktive medlemmerne er. En lille kernegruppe omkring bestyrelsen, indkøbs- og pakkegruppen er meget aktive – andre hjælper kun med at pakke nogle gange om året. Vi ved godt, at alle ikke kan være lige aktive; det vigtigste er at du deltager med noget.
 
– Jeg har ikke tid til at komme og pakke – er der andet jeg kan gøre?
Det er der. Vi har altid brug for flere hænder i grupperne, eller hjælp til særlige opgaver. Kontakt bestyrelsen, hvis du vil vide mere.

_ Hvad bliver mit kontingent brugt til?
Det kontingent, som alle medlemmer betaler, bliver brugt til at drive vores hjemmeside, betale gebyrer til banken, betale gebyr for pengeoverførsler, betale kontingent til Frivillighuset (hvor vi holder møder og arrangementer), lave pr-materialer og til at holde medlemsmøder (betale foredragsholdere og købe drikkevarer).

– Jeg har ikke købt grøntsager i lang tid – skal jeg så stadig være aktiv?
Du kan godt være ”sovende medlem” af HØF; og hverken købe grøntsager eller deltage i det praktiske arbejde, men du skal stadig betale kontingent.

– Jeg har glemt at hente min kasse i denne uge …
De kasser, der ikke er blevet afhentet, bliver sat ud i ”det lille skur” på Carlsbergvej (den gule bygning til højre for garagen). Her kan kassen hentes om fredagen eller lørdag-søndag.

– Hvor meget er der egentlig i kasserne?
Indholdet i kasserne afhænger af årstiden. Om sommeren er der flest lette sommergrøntsager, om vinteren er det kartofler, kål og rodfrugter, som fylder op.
 
– Er det billigere at købe grøntsager gennem HØF end i supermarkedet?
Vi får grøntsagerne leveret direkte fra avlerne, og springer på den måde et distributionsled over. Vi synes, at man får rigtig meget for de 100 kroner, som en kasse koster, men vi kan ikke altid konkurrere med supermarkedernes slagtilbud.

– Hvem bestemmer hvad der er i kasserne?
Det gør indkøbsgruppen, men de er altid åbne for forslag, så kontakt dem endelig, hvis du har kommentarer til indholdet i kasserne.

– Kan jeg bestille en kasse til min mor, min veninde eller min nabo?
Det kan du sagtens – så bestiller du bare to kasser, betaler og henter som ellers.