Leverandører

Svanholm
De fleste af de økologiske grøntsager i vores kasser kommer fra Svanholm.
Svanholm er et kollektiv ved Skibby i Horns Herred der driver et stort økologisk landbrug. Svanholm hører til blandt pionererne indenfor økologisk landbrug; allerede i 1990’erne blev markerne omlagt til økologisk drift. På gården bliver der dyrket foder, grønne bønner, kartofler, rodfrugter og hybenroser. Desuden er der en frugtplantage og et drivhus, som dog primært leverer råvarer til Svanholms eget køkken. Svanholm sælger kun produkter de selv har fremstillet.

Mangholm
Mangholm er et lille økologisk landbrug ved Tulstrup ved Hillerød. På gården dyrkes grøntsager og korn – primært til egen gårdbutik. Mangholm producerer havregryn og mel af deres eget korn. De kan levere begge dele til os – bestilles fra gang til gang.

Stengården
Stengården er et lille økologisk landbrug i Bregnerød mellem Farum og Birkerød. Gården producerer æg, kartofler, grønsager, frugt og kød som hovedsageligt sælges fra egen gårdbutik.